Kalender

Events Calendar

Knæ terapi
Torsdag, 21. Januar 2016, 19:15 - 20:45
Instruktør: Resi Jacobsen

4 ugers Knæ Terapi med opstart torsdag den 14. januar kl. 19:15 - 20:45

På dette kursus arbejder vi intenst med at styrke og stabilisere knæet. Med yogaens mange muligheder, sætter vi fokus på sunde og funktionsdygtige knæ. Holdet er til dig der har eller har haft knæ problemer, til dig der skal på skiferie eller dig der bare gerne vil lave en masse yoga for dine knæ/ben. Temaforløb ”knæ yoga” er sammensat med yogaøvelser som fremmer at kroppen skal komme til at fungere så naturligt som muligt, og udførsel af øvelserne vil både rejustere og tilpasse kroppen, således at du kommer til at opleve ændring i smerteoplevelserne i og omkring knæet.

Øvelserne i yogaklassen er baseret på simple principper for stræk, bøjninger, rotationer og afslapning. Denne yogaklasse vil lære dig at håndtere smerter i dit knæ og forhåbentligt vil du over tid få færre smerter i det knæ, som volder dig problemer.

Knæproblemer som er opstået fra pludselige ulykker og fald eller slidgigt (aldersrelateret), betyder typisk et fald i synovialvæsken, som smører knæleddet og dette kan betyde at knæet hæver og mister fleksibilitet og evnen til at strække og bøje. Knæsmerter fra ulykker og fald kan over tid ligeledes betyde at der udvikles slidgigt i knæet, og derfor opleves samme symptomer som ved (aldersrelateret) slidgigt. Yoga-terapi for knæsmerter tager hensyn til dine udfordringer og øvelserne udføres stille og roligt i afslappet tempo én af gangen. For at opnå bedst tilpasning af kroppen vægtes det at øvelserne udføres præcise og nøjagtige. Som noget næsten nyt starter vi disse temaforløb, her arbejder vi med det i samme yoga program i 4 uger, som er skræddersyet til netop at styrke knæets funktioner på dette forløb. Tema forløb vil hele tiden dukke op, med forskellige temaer og instruktører – er der et tema du ønsker fokus på, så send os endelig en mail.

Læs mere om knæ terapi her...