Kalender

Events Calendar

Mandagsholdet med Gitte
Mandag, 30. Oktober 2017, 17:00 - 18:30

Er du let øvet eller skal du bare i gang med yogaen igen, så er dette hold for dig. På Mandagsholdet bliver du introduceret til de klassiske yoga-stillinger og -sekvenser samt til enkle åndedrætsøvelser. Vi praktiserer stadig masser af teknik. Holdet egner sig rigtig godt til dig, der har været igennem et af vores Intro forløb, og bare gerne vil mere!

På hver time kommer du til at arbejde med ”treenigheden”: styrke, balance og smidighed i sammenhæng med dit åndedræt. Vi laver altid siddende og stående stillinger, forover bøjninger, omvendte stillinger, bagoverbøjninger og twist. Timens første og sidste kvarter foregår i roligt tempo, mens du kan få sved på panden i tiden derimellem. Du vil opleve, at der er nogle gentagelser fra gang til gang, så vi efter nogle uger kan flytte opmærksomheden fra hovedet til kroppen, og mærke yogaen. Der bliver også nye elementer hver gang, der bygger ovenpå hinanden. Du vil så vidt muligt blive introduceret til alternative øvelser, hvis du har skavanker, der skal tages hensyn til. Timen afsluttes med guidet afspænding.

Mandagsholdet er et lukket hold der forløber over 14 gange fra uge 36 til uge 50 (% uge 42 efterårsferien).

Læs mere om Mandagsholdet her...